DOUG problem-knuser brainstorm eftermiddagsworkshop og middag - Tirsdag 2. december

UPDATE:

Da hveranden tilmeldte indtil nu bedst kan tirsdag 2. december og de andre også kan den dag, så er det hermed vedtaget at det bliver tirsdag vi mødes, nørder om nummerserier, og får en gang mad og drikke.

Nedenstående er derfor rettet til. Tilmeld jer til mig på kbh {snabel-a} thansen.dk så snart I ved om I kan.

Vi ses!

--- --- --- ---

Som et alternativ til kaffemøderne i den danske Oracle brugergruppe DOUG forsøger vi efter idé fra min kollega Majken Sander og undertegnede et nyt koncept uden præsentationer og foredragsholder, men i stedet lade deltagerne brainstorme og sparre med hinanden omkring at knuse et bestemt problem.

Hos thansen.dk køres en aldrende XAL applikation med data i Oracle. Her skal re-nummereres pseudokey for 600 millioner rows pga. applikationen ikke kan håndtere integers over 32 bit. Det betyder massive updates, men der er bare mange begrænsninger der gør at ikke alle måder at gøre det på er velegnede.

Problemstillingen kan være relevant for rigtig mange og der må være mange der har erfaringer med forskellige måder at udføre sådanne updates effektivt. Hvis vi mødes rundt om et whiteboard og brainstormer idéer omkring lige præcis dén problemstilling, så må det kunne udmønte sig i en stak metoder ud fra vore forskellige erfaringer og som både løser det specifikke problem og kan give inspiration til hverdagen til de fleste af os.

Derfor vil thansen.dk gerne sponsere en sådan problem-knuser brainstorm eftermiddag med efterfølgende 2-retters middag på restaurant som tak for hjælpen. Undertegnede Kim Berg Hansen lægger op til problemet og forklarer begrænsningerne, og så er der fri ping-pong til at udveksle idéer og tanker og erfaringer til at finde en effektiv metode til massiv re-nummerering af dataene, som vi så alle kan lære af.

Det vil foregå centralt i København på Restaurant Maven i Nikolaj Kirke der har mødelokale og god mad. Tidspunkt bliver:
Send tilmelding til mig på kbh {snabel-a} thansen.dk med information om:
  • Navn på deltager(e)
  • Deltager / deltager ikke i middagen efter brainstorm (af hensyn til køkkenet)
  • Evt. særlige madbehov (vegetar, allergiker, el.lign.)
Seneste deadline for tilmelding er dagen før af hensyn til køkkenet, men svar endelig så snart I ved om I kan, så vi ved lidt om hvor mange vi bliver ;-)

Skulle der komme flere tilmeldinger end mødelokalets kapacitet (ca. 25 personer) så bliver det først-til-mølle princippet.

Håber I vil tage godt imod denne form for arrangement og synes det kunne være sjovt at ping-ponge med andre udviklere/DBA'er omkring problemløsning - og så selvfølgelig netværke over en god middag ;-)

Spørgsmål? Så kontakt mig på kbh {snabel-a} thansen.dk

Håber vi ses til en god gang hjernegymnastik :-)

Comments